2017.08 SLETH SØGER KONSTRUKTØRPRAKTIKANT [afsluttet]

Vi søger en konstruktørpraktikant til teamet med opstart til semesterstart foråret 2018.

Som praktikant hos SLETH bliver du en del af dagligdagen på vores nye kontor, hvor du vil få muligheden for at teste dig selv på en moderne arkitekttegnestue og samtidigt vil blive involveret i nogle af de bedste og mest spændende projekter i DK indenfor byggeri, byudvikling og byrum.

Tegnestuens kompetencer spænder fra helhedsplaner og udviklingsstrategier til udførelsen af byplanlægning og gennemførelse af renovering og byggeprojekter. Vi arbejder lige nu med en række ambitiøse planlægnings-, by- og bygningsprojekter i hele landet, bl.a. flere steder i Aarhus, herunder Aarhus Ø, og Nordhavn i København. Med andre ord, steder hvor byens dagsordner bliver sat. Vi arbejder både for kommuner og for private bygherrer, og oplever anerkendelse for, at vi forstår at betragte sagen fra begge sider. Det er vigtigt for os i SLETH at fastholde en undersøgende og nyskabende tilgang. Det gælder uanset om vi laver byggeri, byplanlægning og byrum. Vi er bosat centralt i Aarhus C i vores egen bygning på Sonnesgade 11.

Som praktikant hos os vil du indgå i en projekteringsgruppe på 3-4 mand og vil i tæt samarbejde med dygtige kollegaer få indsigt og praktisk erfaring i arbejdet som projekterende konstruktør på en arkitekttegnstue. Du får muligheden for at udvikle dine kompetencer indenfor 3D modellering af spændende og udfordrende byggeprojekter, projektudvikling og udarbejdelse af tegningsmateriale. Du vil også deltage i projekterings- og teknikmøder og få muligheden for at følge med i processerne i et byggeprojekt fra skitsering til færdigt byggeri. Med andre ord kommer du til at være en naturlig del af dagligdagen på en voksende og dynamisk tegnestue.

Du skal derfor som praktikant hos os have mod på at udvikle dig, have noget på hjerte og en god portion vedholdenhed på klientens og arkitekturens vegne! Vores hus er et levende sted, hvor mange forskellige mennesker kommer og går og du skal have lyst til at være en del af den særlige ånd og kultur der er i huset, hvor vi hjælper og inspirerer hinanden, har det sjovt og ofte indgår små og store partnerskaber med andre virksomheder.

Hvis dette kunne være interessant for dig, så send en ansøgning med emnefeltet: ”Ansøgning som konstruktørpraktikant” til adm[@]sleth.dk så hurtigt som muligt og senest d. 15 11 2017

Bemærk at vi løbende gennemgår ansøgninger og afholder samtaler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Anders Brøchner Poulsen
Bygningskonstruktør
Mail: ap@sleth.dk
Mobil: 9244 3236

Med venlig hilsen,
Søren og Rasmus
SLETH