Jobopslag

Erfaren bygningskonstruktør

Vil du være en del af en faglig stærk og ambitiøs arkitektvirksomhed?

Til vores tegnestue i Aarhus, søger vi erfarne bygningskonstruktører.

SLETH er en arkitektur- og planlægningstegnestue med kontorer i Aarhus og København. Tegnestuen er et tværfagligt hold af arkitekter, konstruktører, planlæggere og landskabsarkitekter, der arbejder med en række ambitiøse planlægnings-, by- og bygningsprojekter. Tegnestuens projekter spænder vidt fra planlægningen af Københavns Nordhavn til blandt andet byggeri, boliger og bymiljø ved Bassin 7 i Aarhus. Uanset om vi laver byplanlægning, byrum, byggeri eller forundersøgelser til byudviklingsprojekter, er det vigtigt for os at fastholde en undersøgende og diskuterende tilgang, som skaber udvikling og sikrer vores kunder og samarbejdspartnere det højeste faglige niveau.

Vi søger bygningskonstruktører, der har lyst til at være med til styrke og udbygge vores position yderligere.

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende arbejde i en virksomhed med et højt fagligt ambitionsniveau og hvor du kommer til at samarbejde med dygtige engagerede kollegaer i et levende, kreativt og uformelt arbejdsmiljø. Vi dyrker et fagligt og socialt miljø, hvor der lægges vægt på sparring og stræben efter at skabe stærke projekter. Du vil komme til at beskæftige dig med en række af vores aktuelle projekter indenfor boliger, erhvervshuse og kulturprojekter.

Du har

  • Lyst til samarbejde og glæde ved at arbejde med arkitektur og byggeri.

  • Udviklingstrang og påhitsomhed. Du vil skabe kvalitet med dit arbejde og insisterer på at finde de bedste løsninger. Det gælder også, når svaret ikke er ligetil.

  • Relevant uddannelse og stærke bygningsfaglige kvalifikationer.

  • 8 års erfaring fra tegnestue.

  • Grundigt kendskab til alle projektets faser.

  • Stærke it-kompetencer.

  • Gode sociale kompetencer og kommunikerer let med samarbejdspartnere, kunder og kolleger – primært dansk i skrift og tale.

  • Gerne erfaring som projektleder eller projekteringsleder, men dette er ikke et krav.

Løn og ansættelsesforhold efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt:

Rasmus Therkildsen (0045 30881001)

eller Søren Leth (27111990)

Send din ansøgning til job@sleth.dk, vedlagt CV og mærket ”Bygningskonstruktør”

Ansøgningsfrist 20. september 2020