SLETH søger en Konstruktørpraktikant til efterårssemestret 2021 (Aarhus)

Som praktikant hos SLETH bliver du en del af dagligdagen på vores kontor i Sonnesgade, hvor du vil få muligheden for at teste dig selv på en moderne arkitekttegnestue og samtidigt vil blive involveret i nogle af de bedste og mest spændende projekter i Danmark indenfor byggeri og byudvikling.

Som praktikant hos os vil du indgå i en projekteringsgruppe på 3-4 personer og vil i tæt samarbejde med dygtige kollegaer få indsigt og praktisk erfaring i arbejdet som projekterende konstruktør på en arkitekttegnestue. Du får muligheden for at udvikle dine kompetencer indenfor 3D modellering af spændende og udfordrende byggeprojekter, projektudvikling og udarbejdelse af tegningsmateriale. Du vil også deltage i projekterings- og teknikmøder og få muligheden for at følge med i processerne i et byggeprojekt fra skitsering til færdigt byggeri. Med andre ord kommer du til at være en naturlig del af dagligdagen på en voksende og dynamisk tegnestue.

Hvis du har lyst til at vide mere, kan du læse mere på vores

hjemmeside: www.SLETH.dk

Send din ansøgning til job@sleth.dk med emnefeltet: “Ansøgning som Konstruktørpraktikant” snarest muligt.

Ansøgningsfrist d. 30.04.2021

Bemærk at vi løbende gennemgår ansøgningerne og afholder samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte:

Troels Hørup
Bygningskonstruktør
tvh@sleth.dk
0045 2920 3286