Jobopslag

Office Coordinator

SLETH er en arkitektur- og planlægningstegnestue med kontorer i Aarhus og København. Tegnestuen, der består af et tværfagligt hold af arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter og konstruktører, står blandt andet bag byggerierne Tønder Rådhus, Æggepakkeriet på Godsbanen i Aarhus og Sonnesgade 11, som huser tegnestuens eget kontor.

Lige nu er vi på udkig efter en imødekommende, ansvarlig og opmærksom Office Coordinator til at sørge for, at vores kontor i Aarhus altid er i top form – de fysiske rammer såvel som de administrative.

Stillingen fordeler sig på følgende områder:

  • Administration: bogføring, fakturering, løn-kørsel o.l.

  • Kontorets funktionalitet: indgå og vedligeholde aftaler med leverandører (eks. vicevært, rengøring og frokost), sørge for at kontoret altid er præsentabelt og at vi har de fornødne materialer og redskaber

  • Reception: modtage gæster og leverancer, besvare hovednummeret, mødeforplejning mv.

  • Forefaldende: løbe ærinder, markering af mærkedage

Enkelte opgaver vil være knyttet til specifikke tidsrum, men derudover vil der være rig mulighed for selv at strukturere din hverdag med en kombination af drift-orienterede opgaver og praktiske gøremål.

Sammen med vores Business and Operations Lead udgør du det effektive team, der faciliterer et optimalt arbejdsmiljø og gør hverdagen gnidningsfri for dine kolleger. Vi er en virksomhed i udvikling, bestående af et kreativt, internationalt team. Derfor er det vigtigt, at du er fortrolig med at kommunikere på engelsk, trives med en afvekslende hverdag, er struktureret og har gode people skills.

Desuden forestiller vi os, at du har

  • Stærke administrative kompetencer samt erfaring med bogføring og/eller regnskab

  • Har et godt overblik og kan imødekomme varierende behov på arbejdspladsen

  • Er servicemindet og en selvstarter

  • Er fortrolig med Office-pakken og har erfaring med økonomistyringssystemer

Vi tilbyder til gengæld et spændende og alsidigt job, hvor du bliver en del af et kreativt og ambitiøst team.

Arbejdstiden kan være mellem 30 og 37 timer om ugen, typisk med mødetid kl. 7.45. Nærmere arbejdstid og løn efter aftale. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Send din ansøgning til Job@sleth.dk 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.